Norsk Dansk Dutch Deutch English Hjem Villaer Lejligheder Alanya Referencer Nyheder Dæk dine udgifter Design selv Links Bygnings-
beskrivelse
Historie Team Kontakt os Privacy

 

Firmaets historie

Byggefirmaet Al-con Ltd. blev grundlagt i år 2001. At firmaet lige skulle slå sig på boligbyggeri i Alanya, skete dog ved lidt af en tilfældighed.

Rejsen til Tyrkiet

Civilingeniør Jan Albrechtsen, senere grundlægger af firmaet Al-con, havde arbejdet i 11 år som civilingeniør for den børsnoterede entreprenørvirksomhed Per Aarslef A/S, hvoraf de otte år havde været som administrerende direktør for selskabets tyske afdeling.
I de sidste fire år havde han sideløbende eget firma, som var specialiseret i rådgivning indenfor vindmølleindustrien. Dette firma havde han planer om at starte op i Tyrkiet. Da ferietiden nærmede sig, købte Jan Albrechtsen derfor en uspecificeret billet til en tilfældig destination i Tyrkiet. Destinationens navn var Alanya.
I Alanya faldt Jan Albrechtsen godt til, og han endte med at købe en lejlighed i byen. Hermed stiftede han nært bekendtskab med boligmarkedet i Tyrkiet, og han oplevede de store problemer, som kan opstå, når man køber ejendom af en dårlig byggekvalitet.

Etableringen af Al-Con

I forbindelse med at Jan Albrechtsen skulle købe parabol til sin nye lejlighed, mødte han ejerne af parabolfirmaet Öncu Digital, Tamer Yalcin og Önder Öndü.
De tre begyndte at tale sammen om blandt andet boligmarkedet i Alanya, og om de problemer, der kan være for en udlænding, som ønsker at købe bolig i Tyrkiet. Et af de store problemer var den generelt lave byggestandard, som lå langt under, hvad for eksempel danskere er vant til hjemmefra.
Derfor besluttede Jan Albrechtsen, Tamer Yalcin og Önder Öndü sig for at lave et eksperiment, som kunne være medvirkende til at højne byggestandarden i Alanya.

Eksperimentet gik ud på at benytte såvel Jan Albrechtsens store erfaring indenfor byggefaget som de to øvrige personers gode netværk til at starte salg af nybyggede kvalitetsboliger i Alanya til solglade europæere.

En stor succes

Det første projekt, beliggende i Ciplakli ved Alanya, gik ud på at Tamer Yalcin og Önder Öndü bidrog med byggegrundene, mens Jan Albrechtsen stod for selve byggeriet.

Projektet gik over alt forventning. Alt blev solgt, og resten er historie.

I dag er Al-con veletableret i Alanya som et seriøst byggefirma med et godt ry, og firmaet har indtil nu stået bag såvel opførelse som salg af over 300 kvalitetsboliger i Alanya og omegn.



Copyright © 2004 Al-con, Turkey
info@al-con-turkey.com